
SOLARISLØBET
Udfordringer, oplevelser og samarbejde. Det er spejderarbejde som aldrig før.
Tilmeldingen åbner fredag d. 5. juni kl. 19:00
Er I klar?
Solarisløbet er et udfordrende adventureløb, hvor I som patrulje får testet jeres samarbejde, kreativitet og udholdenhed. Det er hårdt – men det er også en oplevelse I aldrig glemmer.
Solarisløbet er for dig, som ønsker at opleve spejderarbejde vildere og mere ambitiøst end nogen andre steder, for dig som vil teste dine egne evner og patruljens sammenhold.

Hvad testes?
Solarisløbet udfordrer jer på alle fronter
Fysisk udholdenhed
Forvent mange kilometer i benene, vandpassager og fysiske udfordringer. Vi kan garantere, at du er træt efter Solarisløbet.
Problemløsning
Hvor god er du til at tænke klart, logisk og sammenhængende, når kroppen er træt og du ikke har sovet. Det finder du ud af på Solarisløbet.
Samarbejde
Ingen kan alt, men sammen kan I det meste – det skal I bevise på Solarisløbet.
Navigation
Kort, kompas og kreativ vejføring. Kan du finde vej gennem ukendt terræn – også når det er mørkt, og I er trætte?
Håndværk
Få testet dine kreative- og håndværksevner. Uanset om det er med hammer og sav, nål og tråd eller noget helt tredje.
Mental styrke
Kan du holde ud, når hovedet og kroppen siger stop. Og er du klar til at tage springet ud i mørket uden at vide hvad der venter?
"Solaris er ekstremt, særligt og spændende fordi man hele tiden kommer ud i nogle nye ekstreme situationer og man ved aldrig hvad der kommer til at være det næste"— Deltager, 2024
"Jeg har lært mig selv bedre at kende, og er blevet bedre til at holde hovedet koldt i pressede situationer"— Deltager, 2024
Er I klar til udfordringen?
Tilmeld jeres patrulje til næste Solarisløb. Det er hårdt — men det er det hele værd.
Hvem er Solaris?
80 dedikerede spejdere fra hele Danmark. Med over 20 års erfaring skaber vi udfordrende oplevelser — drevet af passion, ikke profit.
Mød teametSolaris Event
Vi arrangerer også teambuilding og firmaevents for virksomheder. Alt overskud går til at finansiere Solarisløbet.
Se vores events